Der indbydes til julestue på Jyderup Realskole december 1977
Der bydes på et stort program som optakt til julen. Jyderup Realskoles Kollegium har til søndag den 11. december indbudt forældrekredsen og eleverne til den årlige julestue på Jyderup Realskoles kostafdelinger. Der har været tilmelding forud til dette arrangement, og i alt venter man at samle omkring 400 mennesker, oplyser forstander Peter Hehnel. Der har været så stor interesse for dette års "Julestue", at kollegiet har foranstaltet bustransport fra København. Busserne starter fra Københavns hovedbanegård kl. 12.30, kører ad Bernstorffsgade, Glostrup og Roskilde. Efter ankomsten til Jyderup samles forældrene med eleverne på Kollegiet, hvor der bliver lejlighed til på en hyggelig og afslappet måde at være sammen med børnene, og der bliver forskellige former for juleri. Ved aftenstid samles de hen ved 400 gæster til spisning, og her bliver det nødvendigt at dække op i hele Kollegiet på Søbæksvej, samt i "Laden" på Søbæksgården. Aftenunderholdningen Om aftenen henlægges festlighederne til Jenny Mariehjemmets sal i Jyderup hvor forældre og børn fra alle kostafdelingerne samles til julefest. Her vil skolens dramatikhold opføre et stykke, og skolens dygtige sangkor under ledelse af sangpædagog Poul Malmquist vil underholde med såvel sang, som musik og traditionen tro vil piger fra sangkoret medvirke i et Luciaoptog. Festlighederne slutter kl. 23, hvor busserne returnerer til København. Såvel på Kollegiet i Jyderup, som Birkegården i Viskinge vil der være indrettet julestuer, med righoldige salgsudstillinger af elevarbejde, og har vil der uden tvivl bliver rivende afsætning dagen igennem1 400 til julestue Billedet er fra Birkegårdens julestue, Kalundborg Folkeblad 12. december 1977, side 6 Jyderup Realskoles kollegium havde traditionen tro indbudt alle forældrene til kosteleverne til julestue og forældredag søndag eftermiddag, og hen ved 400 forældre og børn deltog i dette store arrangement. Eftermiddagen foregik ved de enkelte afdelinger, hvor der var julehygge og hvor forældrene hyggede sig ved forskellige arrangementer med deres børn, og såvel på Kollegiet, Birkegården, og Stedinghus var der gjort alt for virkelig at lave en hyggelig eftermiddag. På Kollegiet i Jyderup samledes omkring 200 til kaffebord og her bød skolebestyrer Peter Hehnel velkommen og udtrykte sin glæde over den store opbakning dette arrangement havde fået alle steder. Efter kaffen var der skakturnering mellem forældre og elever, og der var lejlighed til at besigtige "værkstederne" for de mange fritidsaktiviteter, hvor der blev fremstillet lædervarer, juledekorationer, ligesom der også var en afdeling for juleklip m.m. - og de største elever solgte juleglögg og æbleskiver. Overskuddet fra dette salg går til juletræet for de mindste elever, der alle får en julegave
Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 8. december 1977, side 8; Der indbydes til julestue på Jyderup Realskole Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 12. december 1977, side 6; 400 til julestue på Jyderup Realskole ©Jyderup Realskole |